Hvem er jeg - Mellem det store og det nære

Jeg har altid været spirituelt søgende

Der er noget i mig, der altid har været nysgerrigt og søgende. Måske begyndte det allerede som barn.

Jeg husker stadig, hvordan jeg sad på bagsædet af bilen i mørket på vej hjem fra mine bedsteforældre.

Jeg kiggede op på månen og stjernerne og mærkede noget, jeg ikke havde ord for dengang.

En fornemmelse af at være meget lille i det store univers - og samtidig fyldt af tanker og følelser, der føltes enorme.

Den spænding har fulgt mig hele livet:
- mellem det store og det nære.
- mellem stilheden og sindets støj.
- mellem det, vi er

- og det, vi tror, vi skal være.

En livslang nysgerrighed

Jeg har altid været optaget af mennesker, universet og bevidsthed.
Af det liv, der leves indefra.

Den nysgerrighed har ført mig ad mange veje og uddannelser - som psykoterapeut, traumeterapeut, mindfulnessinstruktør, meditationsmentor og forfatter.

I mange år var samtalen mit omdrejningspunkt.
Ord, forståelse og indsigt.

Noget blev tydeligt

Indtil noget langsomt begyndte at blive klart for mig.

At vi ikke kan tænke os ud af det, vi har mærket os ind i.
For traumer, angst, uro og smerte mærkes i kroppen.

Og at alt den smerte, der er skabt gennem kontrol, overlevelse og mentale strategier,

ikke kan heales gennem mere kontrol og flere tanker.

Vores problemer er ikke et tegn på, at der er noget galt med os.
Du er faktisk allerede hel, som du sidder her lige nu,

men du er måske gået med sindet på en måde, der ikke er gavnligt for dig.

Jeg stiller mig til rådighed og hjælper gerne med at pege på det sted,

hvor sindet typisk har taget magten fra dig.

At skabe rum

Jeg arbejder derfor i dag ikke med at analysere eller ændre mennesker,

men jeg arbejder med indre transformation i oplevelsen af livet.

Mit arbejde udspringer ikke af et ønske om at fikse.

For jeg ved, at du allerede er hel,

men der er noget, der gør, at du ikke selv kan se det.


Jeg arbejder med at skabe rum.

Rum til at lande.
Rum til at mærke.
Rum til at være.

Mit arbejde udspringer af en dyb kærlighed til nærvær, stilhed

og det sted i os, hvor vi allerede er hele.

En invitation

Gennem meditation, nærværstræning, blid kropslig opmærksomhed

Igennem spaceholding og traumeterapi

inviterer jeg dig ind i et sted,
hvor du ikke skal præstere, forstå eller gøre noget rigtigt.

Et sted, hvor du kan møde alt det, der spænder,

du kan får lov til at møde det, du måske altid er løbet væk fra.
Og her kan du møde og huske det, der altid har været der.

Bag smerten, bag traumet, bag angsten og uroen.

At komme hjem

Mit arbejde handler ikke om at tage dig et andet sted hen.
Det handler om at støtte dig i at komme hjem.

Hvis du er træt af at skulle arbejde mere med dig selv.
Hvis du længes efter ro frem for flere svar.
Hvis du fornemmer, at det, du søger, ikke findes i endnu en forklaring —

men i nærværet selv.

Så er du hjerteligt velkommen her.

Vil du vide mere om, hvordan jeg arbejder

- og hvad du kan forvente i mine rum og forløb?

Du er så meget klar til blot at ville kunne dig selv

- uden altid at skulle blive ved med at hente hjælp fra selvudviklingskurser, psykologer og terapeuter.

Du er klar til at stoppe med at gøre, med at fikse.

Du er klar til at tage ansvaret hjem til dig selv.

Så er du kommet til det rette sted.

Her handler det ikke om indvikling.

Ikke om at analysere mere, forstå mere eller præstere mere.

Her bliver du mødt med et bevidst nærvær - og et fokus på "ud af selvet"

Ind i nuet - Ind i nærværet.

Det eneste sted, du virkelig kan møde og heale dig.

Et forløb, der hjælper dig med at hjælpe dig selv,

så du også på sigt har redskaber og livs-strategier til at møde det svære, der dukker op i livet.

FIND DIN VEJ HJEM

Bevidst nærvær i mødet med frygten og angsten

“En af mine første oplevelser med ”ikke at turde”, ”ikke at have mod” eller ”at være bange for” udspillede sig i musiklokalet på Korup Skole. Jeg var ikke særlig gammel, måske gik jeg kun i første klasse.

Vi øvede et teaterstykke, og min lærer gav mig en rolle, der slog mig i maven som en mavepuster. Jeg skulle tage en småkage fra et kagebord uden at få lov. Jeg fik så ondt i maven, og jeg gik grædende hjem til min mor. Jeg ville ikke spille teater, og jeg ville slet ikke være pigen, der tog en småkage uden at have fået lov. Allerede dengang havde jeg et billede af, hvordan jeg måtte være og ikke være i livet. Jeg var så ked af det, da jeg kom hjem, at min mor ringede til min lærer og fortalte om min reaktion. Dagen efter fik en anden pige fra klassen denne rolle – og min krop kunne igen falde til ro.

Det er en af mine første oplevelser med frygten, angsten og undgåelsesad færden, som jeg husker, men jeg har så mange flere i min rygsæk, at jeg kunne udgive en helt samling.

© Ellianoell.dk v. Ellia Noell Christensen 2026