Traumeterapi & psykoterapi Odense

Traumeterapien - Et rum for dig

Der findes tidspunkter i livet, hvor noget begynder at skride. Der hvor samtale terapi og andet du har gjort hele dit liv, ikke virker længere.


Det, der før gav mening, har sluppet sin gnist.

Kroppen reagerer anderledes.

Følelserne fylder mere.

Måske oplever du uro, træthed eller angst?

Måske en fornemmelse af at have mistet forbindelsen til dig selv.

Der er noget, der kalder på at blive set

Når du står midt i en livsovergang

I traumeterapien arbejder jeg ikke med at analysere eller forklare dig ud af det, du mærker.

I stedet flytter vi opmærksomheden fra sindets fortællinger

og ned i kroppen

– til det sted, hvor din dybere visdom bor.

Sådan foregår en session

Sessionen begynder med, at jeg byder dig velkommen,

og vi taler kort om, hvor du er i dit liv lige nu,

og hvad du længes efter at møde og arbejde med.

Når vi arbejder med kroppen og underbevidstheden,

har vi en klar og blid intention.

Ikke for at presse noget frem -

men for at kunne bevæge os nænsomt og præcist hen mod det,

der er blevet for tungt at bære alene.

Når vi er klar, får du lov til at ligge på en madras

- med lukkede øjne.

Jeg guider dig nænsomt

og holder et trygt rum for dig og det, du møder.

Du skal ikke præstere,

- ikke forstå

- ikke forklare noget.

Du skal blot være og gå med de følelser og fornemmelser,

der viser sig for dig.

Du kan møde svære følelser og kropslige reaktioner.

Alligevel vil du opleve, at det, der er klar til at blive mødt, åbner sig i sit eget tempo.

Der er intet, der bliver tvunget igennem.
Vi lytter til det, der viser sig.

Når noget begynder at slippe

Når kroppen og psyken er klar,

kan noget begynde at slippe

Ikke gennem kamp,

- men gennem tilladelse.

Traumer forløses, når vi nænsomt kan være med det,
der engang var for meget.

Jeg holder et trygt rum for dig,

imens det får lov til at bevæge sig.

Typisk vil du kun skulle have en behandling for det ene traume.

Efter sessionen

I ugerne efter er det helt naturligt at din nye virkelighed skal finde sin plads i dig.

Du vil måske mærke,

at noget vil fortsætte med at arbejde i dig.

Du kan opleve ro, træthed eller nye erkendelser.


Noget falder på plads – stille og indefra.

Det er en naturlig del af integrationsprocessen.

Her er det vigtigt at give dig selv tid og plads.

HVAD ER ET TRAUME?

Et traume opstår,

når en oplevelse har været for voldsom til,

at du kunne være fuldt til stede i.

Når noget bliver for overvældende,

kan bevidstheden trække sig væk fra nuet som en beskyttelse mod smerten.

Oplevelsen bliver ikke forløst,

men lagres i kroppen og i underbevidstheden.

Herfra kan det – ofte uden at du er klar over det

– påvirke dine følelser, reaktioner og handlemønstre i livet.

I traumeterapien hjælper jeg din bevidsthed nænsomt tilbage til det,

der engang var for meget.

Så det i dag kan blive mødt
med den bevidsthed og støtte, du har nu.


Du behøver ikke vide,

hvad der ligger bag.

Kroppen ved det.

Psykoterapi - Tilbydes også online

Det er ikke alle, der er der, hvor det føles rigtigt at booke en traumeterapi.

Nogle har brug for sparring og det at blive set, mødt og hørt i det svære.


Jeg har 16 års erfaring med indviduelle samtaler og har god erfaring i arbejdet med angst, uro og tankemylder.

Jeg har mange års erfaringer med unge og forældre, og familiedynamikker.

Jeg er vant til at møde mennesker, der står i svære livssituationer og min mission er altid at møde dig lige der, hvor du er.

I årenes løb har jeg hjulpet mange mennesker med at forstå, hvad angst er for en størrelse - og forstå hvilke mekanismer man skal være opmærksom på, hvis man ikke vil fanges i angstens onde cirkel.

Et rum, du kan tage med dig

Efter en session får du mulighed for
at få en personlig indtalt

mindfulness-meditation med dig.

En støtte til tiden mellem vores samtaler
– og til at lande i dig selv igen og igen.

Det er i nærværet vi healer.

Og det er her, jeg åbner rummet.

Hvis du mærker, at det kalder på dig,
er du velkommen til at booke en gratis forsamtale.

TESTIMONIALS

Hvad tidligere deltagere fortæller om traumeterapien ved Ellia Noell:

Følte mig fuldstændig tryg

Jeg har i dag været til traumeterapi hos Ellia . Jeg troede måske egentlig det var noget helt andet, men jeg er SÅ klar til at arbejde med mig selv, så sprang med glæde ud i det. Jeg tænkte at det var sådan noget samtale noget, så blev meget positivt overrasket.

Ellia møder mig med en tryghed og imødekommenhed, og er god til at guide og rumme hvad der dukker op af følelser. Jeg følte mig fuldstændig tryg, og vendte totalt vrangen ud på mig selv.

Jeg har aldrig prøvet at skulle blive i mine følelser og acceptere dem som jeg gjorde ved Ellia. Følelsen her bagefter er at jeg virkelig kan mærke der er sket noget mig, og jeg tror jeg kommer til at bruge det næste stykke tid på at vænne mig til den ro jeg har fået indeni.

Wauw altså, kæmpe oplevelse, og den varmeste anbefaling herfra.

Image

Andrea Vindbjerg Armstrong

Plejeforælder

Mindfulness er en gave

Efter jeg har indført mindfulness i mit liv, er jeg blevet meget opmærksom på mine tanker... at tanker bare er tanker - og er dermed blevet bedre til at håndtere, hvis jeg kommer i nogle pressede situationer. Er blevet bedre til at være tilstede i nuet. At lave mindfulness meditationerne giver mig ro indeni , og hvis jeg er inde i en stresset periode, hjælper det mig altid. Så alt i alt er mindfulness en gave.

Og vi havde en meget dygtig og kompetent lærer, der vidste hvad hun talte om ...

Image

Eva Dalsbo om 8 ugers Mindfulnessforløb

Kontorassistent

FIND DIN VEJ HJEM

Bevidst nærvær i mødet med frygten og angsten

“En af mine første oplevelser med ”ikke at turde”, ”ikke at have mod” eller ”at være bange for” udspillede sig i musiklokalet på Korup Skole. Jeg var ikke særlig gammel, måske gik jeg kun i første klasse.

Vi øvede et teaterstykke, og min lærer gav mig en rolle, der slog mig i maven som en mavepuster. Jeg skulle tage en småkage fra et kagebord uden at få lov. Jeg fik så ondt i maven, og jeg gik grædende hjem til min mor. Jeg ville ikke spille teater, og jeg ville slet ikke være pigen, der tog en småkage uden at have fået lov. Allerede dengang havde jeg et billede af, hvordan jeg måtte være og ikke være i livet. Jeg var så ked af det, da jeg kom hjem, at min mor ringede til min lærer og fortalte om min reaktion. Dagen efter fik en anden pige fra klassen denne rolle – og min krop kunne igen falde til ro.

Det er en af mine første oplevelser med frygten, angsten og undgåelsesad færden, som jeg husker, men jeg har så mange flere i min rygsæk, at jeg kunne udgive en helt samling.

© Ellianoell.dk v. Ellia Noell Christensen 2026